“Jeg har mistet lysten til sex”

Skrevet af: Signe Silbye og fundet på http://www.qmag.dk/Default3.aspx?article=2872

Flere behandler vulvodyni

Danske kvinder med smertelidelsen vulvodyni har i dag langt bedre chance for at få den rette behandling end for bare to år siden.

Således kan kvinderne i dag på både Aalborg, Århus, Kolding, Holbæk, Bispebjerg og Herlev hospitaler blive undersøgt og behandlet for vulvodyni, som er en smertelidelse, der rammer området omkring kønslæberne og skedeåbningen.

Men for bare et par år siden så mulighederne for behandling helt anderledes ud. Ved årsskiftet 2006/2007 flyttede landets eneste behandlingssted fra Rigshospitalet til Holbæk, hvor overlæge Knud Damsgaard i mellemtiden har kunnet berette om ventetider på op til to et halvt år.

Men en tværfaglig arbejdsgruppe, bestående af en fysioterapeut, en sexolog og speciallæger fra hele landet, har siden august 2006 arbejdet sammen om at få forbedret mulighederne for at behandle kvinderne, og deres arbejde er begyndt at kaste resultater af sig.

Derudover har Arresødal Privathospital i Frederiksværk nord for København netop åbnet et ambulatorium, der også tager imod patienter med vulvodyni, ligesom flere speciallægepraksis har fokus på lidelsen.

Anslået 60.000 danske kvinder døjer med lidelsen, som betyder, at cykling, sex og gåture bliver yderst smertefulde.

Ene overlæge
Ph.d.-studerende Christina Damsted Petersen, som til efteråret afslutter Danmarks første ph.d.-afhandling om behandling af vulvodyni, håber, at der i fremtiden vil blive etableret tværfaglige klinikker, som også inddrager bl.a. psykologer, dermatologer og fysioterapeuter.

»Erfaringerne viser, at kvinderne klarer sig bedst, hvis de får tværfaglig behandling, fordi der ofte også er følelsesmæssige og psykiske problemer forbundet med vulvodyni,« siger Christina Damsted Petersen.

Artikel skrevet af: Sanne-Maria Bjerno Nielsen. Taget fra http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2008/05/23/flere-afdelinger-behandler/index.xml

Øverst på denne side kan du i fanebladet “Hvor behandles der for vulvodyni” finde flere steder, der tilbyder behandling.

Smerter i underlivet

Rigtig mange kvinder lider i større eller mindre grad af smerter i underlivet uden at vide hvorfor. Nogle har ondt ved samleje, og andre kan ikke en gang sidde på en cykelsaddel uden at føle smerte. Fænomenet har imidlertid en lægelig betegnelse: vulvodyni.

Nærmere bestemt er det smerter i slimhinden i skedeindgangen, der defineres som vulvodyni. Smerten opstår som regel ved samleje, indføring af tampon eller instrumenter i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse. Nogle har dog så slemme symptomer, at de kan få ondt bare ved at have for stramme trusser på. Man antager, at omkring 15 procent, og formodentlig langt flere, danske kvinder mellem 20 og 30 år har lidelsen, og samtidig kan man konstatere, at der findes meget få behandlingsmuligheder. I Danmark er der kun én reel behandlingsklinik, mens der i Sverige er ca. tolv.

Uudholdelig uvished
Det værste ved at være ramt af vulvodyni er formentlig uvisheden. Man ved ikke hvorfor, og heller ikke rigtig hvordan, sygdommen opstår. Man har heller ikke noget endeligt svar på, hvordan sygdommen behandles. Det eneste, man ved med sikkerhed, er, at fænomenet er til stede, og at andelen af kvinder med vulvodyni stiger. Vuldvodyni har alvorlige konsekvenser i dagligdagen, idet sygdommen indvirker på både sexlivet og selvfølelsen.

En svensk gynækolog har igennem sit årelange arbejde med vulvodyni observeret følgende kendetegn hos sine patienter:

• De er under- til normalvægtige
• De er oftest højtuddannede
• De er helsefikserede, dyrker motion og spiser sundt
• De har gerne stress og bekymrer sig meget og har f.eks. hovedpine eller mavekneb
• De har ofte en fast, seksuel partner
• De har meget høje forventninger til sig selv

Disse observationer passer imidlertid på rigtig mange, og når man ikke ved, hvordan man skal handle i forhold til sygdommen, hjælper det ikke synderligt. Desuden bliver der stillet spørgsmålstegn ved formodningen om, at sygdommen til dels er psykisk betinget.

Som knive, der skærer
Man er ikke i tvivl, når man mærker den smerte, som kendetegner vulvodyni. Det er følelsen af en voldsom svie, som flere fortæller føles som ’knive, der skærer’. Man ved, som nævnt, ikke med sikkerhed, hvordan sygdommen opstår, men man har nogle formodninger, som dog ikke for alvor kan bekræftes videnskabeligt. Man taler blandt andet om, at det kan være forårsaget af gentagne svampeinfektioner, antibiotikabehandlinger og p-piller.

En del læger peger også på ideen om, at ’sygdommen kommer fra hovedet’. Dette skal man ifølge overlæge i gynækologi og obstetrik, Knud Damsgaard, være kritisk over for. Opfattelsen af kvinden som værende småhysterisk stammer nemlig fra ældgammel lægevidenskab, og den kan desværre stadig smitte af på lægeverdenen den dag i dag. Knud Damsgaard har tidligere udtalt følgende til Kvinfos webmagasin: ”Jeg ved ikke, hvorfor mange går i baglås, når det er en sygdom i det område, for der er slet ikke nogen tvivl om, at vulvodyni er en fysisk sygdom,” fastslår han. ”De fleste vulvodyni-patienter skriger op, bare man rører med en vatpind på kønslæberne, og området bliver ildrødt, simpelthen fordi der er et overtal af uindkapslede smertenerver, mere end 50 procent over det normale. Men vulvodyni er stadig en meget tabubelagt sygdom, og der er utrolig megen uvidenhed om den. Hvis du slår op i de lærebøger, der bruges på medicinstudiet, vil du stadig ikke finde noget om vulvodyni,” fortæller Knud Damsgaard.

Behandlingsmuligheder
Der findes flere behandlingsmuligheder alt efter sværhedsgraden af sygdommen. Man kender ikke en bestemt behandling, der altid virker, men man afprøver blandt andet  følgende metoder: fysioterapeutiske øvelser, der kan lære én at slappe af i underlivet, lokalbedøvende salver, injektioner af forskellig art, antidepressive piller, antihistaminer og i meget slemme tilfælde operation, hvor slimhinden fjernes.

Den bedste mulighed for at komme igennem sygdommen er formentlig at holde håbet oppe. Sygdommen kan faktisk forsvinde ligeså hurtigt, som den er kommet, og der er heldigvis nogle muligheder for behandling, som kan afprøves.

Artikel er skrevet af Louise Graa Christensen og taget fra http://www.amine.dk/wellness/4ef59fabf6d841e9a9c7304a5c5406af/Smerter_i_underlivet.aspx

At leve med sygdommen lichen sclerosis – beretning fra en mor & kæreste

Kære medsøstre

Jeg har i mange år haft sygdommen, Lichen Sclerosis og sygdommen ændrer sig meget fra år til år. Mit startede som almindelige smerter i underlivet og er nu en meget irriterende og smertefuld hverdag med anal kløe og svien. Jeg har i mellemtiden født en lille søn, og synes at min tilstand var meget bedre under graviditeten. Jeg havde ikke problemer under fødslen med selve underlivet, men fødte dog ved kejsersnit. I min ungdom har jeg været meget præget af svamp og har derfor også brugt mange midler mod dette. Jeg har i mange år ligeledes været “sukker-narkoman” og dette forværrer min sygdom. I hvert fald min kløe og min mængde af udflåd.

Det er svært at leve med en sygdom, der kan fratage dig sexlysten, men jeg synes at tanken om den fysiske smerte som samleje forvolder, er værre at tænke på end at lysten ikke er der. Jeg synes lysten er kommet igen, men jeg tør næsten ikke at være sammen med min kæreste.

Jeg kan godt forstå at mænd og kærester tror, at vi ikke har lyst til dem, men det er virkelig noget man bør tale længe om og måske endda bruge en parterapeut til. Man kan også bruge en sexolog. Det værste, tror jeg, er at lade det ligge og i sidste ende måske endda gå fra hinanden.

Husk at være søde ved hinanden og romantiske. Husk at kæle og massere og spille god musik.

Held og lykke
Knus fra en mor og kæreste

Vulvodyni & smerte

På Danmarks første klinik for vulva-sygdomme på Rigshospitalet arbejder gynækolog, hudlæge, sexolog og evt. neurolog sammen om at diagnosticere og behandle smerter og andre sygdomme i kvindens indre og ydre kønslæber.

Ingen ved, hvor mange danske kvinder, der lider af vulvodyni. Det er aldrig blevet undersøgt. Men statistikker fra udlandet kan give et fingerpeg. I Norge mener man, at omkring 10 procent af kvinder mellem 17 og 35 år har eller har haft en eller anden form for vulvodyni. I England og USA har man fundet frem til, at henholdsvis 17 og 15 procent af kvinder, der henvender sig til egen læge med smerter i de ydre kønsorganer, lider af vulvodyni.

- Lægen har egentlig kun brug for at berøre sin patients skamlæber let med en vatpind for at kunne konstatere, om der er tale om vulvodyni eller ej. I tilfælde af vulvodyni vil det berørte sted med det samme blive ildrødt, forklarer overlæge i gynækologi og obstetrik, Knud Damsgaard, der er leder af Danmarks første klinik for vulva-sygdomme i Danmark. Han har intet andet end hovedrystning tilovers for de af hans kolleger, som kan finde på at påstå, at vulvodyni ikke sidder mellem kvindens ben men i hendes hoved.

- Vulvodyni er en fysisk sygdom, konstaterer han.

Operation for vulvodyni
Sammen med Carsten Sand Pedersen, overlæge ved Dermatologisk afdeling ved Bispebjerg Hospital, og sexologer fra Rigshospitalets Klinik for Sexologi udgør Knud Damsgaard klinikken for vulvasygdommes tværfaglige ekspert-team. Efter henvisning fra praktiserende læger undersøger og behandler de patienter med komplicerede vulva-sygdomme. I udredningen har klinikken mulighed for at trække på andre af hospitalets relevante eksperter, fx specialister i nervesygdomme.

Knud Damsgaard har som den eneste læge herhjemme foreløbig omkring 60 operationer på vulvodyni-ramte kvinder. 80 procent af hans patienter har fået det bedre efter indgrebet. Men en enkelt har fået det værre. Derfor vælger han stadig operation som den sidste udvej, når en patient opsøger ham med symptomer, som han med sin lange erfaring ikke længere har svært ved at diagnosticere som vulvodyni.

Eksperimentel behandling
Smøring med bedøvende creme er den første behandling, som tilbydes kvinder med vulvodyni.

Denne behandling foretrækker Knud Damsgaard at ordinere til helt unge kvinder, som endnu ikke har født. For i nogle tilfælde kan vulvodynien fortage sig efter en vaginal – altså en normal – fødsel.

I nogle tilfælde kan det hjælpe at sprøjte binyrebarkhormon ind under skamlæbernes ekstremt smertefølsomme slimhinde. Denne metode er så ny, at der endnu ikke er videnskabeligt bevis for, at den virker. Men en del af Knud Damsgaards patienter har fået det bedre gennem behandlingen.

På det eksperimentale plan har læger i Egypten opdaget, at stoffet Botox, som benyttes i kosmetisk kirurgi ved udfyldning af rynker, har en dulmende virkning på migrænesmerter. Stoffet har også vist en positiv effekt på vulvodyni; men den eksperimentelle behandling har endnu ikke været afprøvet i Danmark. Operationer har derimod indtil videre vist gode resultater. Indgrebet er ret ukompliceret. Når området på skamlæberne, som reagerer voldsomt på berøring, er nøje udpeget, kan slimhinden fjernes og erstattes med et stykke slimhinde længere oppe i skeden, som trækkes ned for at dække det førhen så smerteplagede sted.

Den nye klinik for vulva-sygdomme udreder og behandler også andre vulva-lidelser end vulvodyni.

Skrevet af Lisbet Rasmussen, journalist. Udgivet i Helse nr. 1, 2004

Vulvar Dysesthesia

Denne form kaldes også essentiel vulvodyni, som fremkommer af en nervebeskadigelse. Det er en lidelse, der primært rammer kvinder i overgangsalderen samt få kvinder, der berøres efter at have født. Man oplever en konstant vulva svien, der ikke optræder i et bestemt mønster og ofte kan den virke diffus og det kan være svært at fastsætte præcis, hvor smerten er. Smerten dækker som regel hele området/overfladen af huden på de indre skamlæber. Ved berøring forværres smerten akut. Smerten kan også sprede sig til endetarmsåbningen eller ned af lårene. Området for smerte er som regel større end ved VVS eller Cyklisk Vulvodyni.

Sygdomshistorie
Smertene begynder ofte akut og kan virke skarpe og skærende. Nervebeskadigelsen kan komme som resultat af en operation, fødsel eller for kvinder i overgangsalderen. Derudover kan den manifestere sig efter en sportskade, der releaterer sig til vulva-området.

Behandling
Lokal østrogencreme kan afhjælpe smerten. Derudover kan Lidocain også lindre. Antidepresissve piller kan for nogen virke smertenedsættende, idet nerverne slapper bedre af og bliver dulmet.

kilde: www.vulvodyni.dk

Vulva Dermatoses

Denne form for vulvodyni manifesterer sig normalt ved kløen eller decideret smerte og svien, som ikke følger et bestemt cyklisk mønster. Patienter med denne lidelse er ofte i eller efter overgangsalderen. Denne form for vulvodyni er sjælen i forhold til de andre typer af vulvodyni. Den vedvarende kløen kan resultere i blister og læsioner. Betændelsestilstand og irritation i huden i vulva-området kan også skabes ved brug af sæbe, som kan afhjælpes med ophør af brugen og udelukkende bruge varmt vand til at vaske sig med. Under denne form for vulvodyni findes også typen Lichen Sclerosis, som er en sjælen hudsygdom i kønslæberne, som giver ekstrem kløe og gør huden bleg (hvid) og tynd. Årsagen til sygdommen er ukendt. I de fleste tilfælde kan hudforandringen holdes nede med neutrale salver og periodevis kortisonsalver. I de tilfælde, hvor forandringerne er størst kan det blive aktuelt med kirurgisk behandling. Ofte er det nødvendigt at tage en prøve (biopsi) for at udelukke hudkræft.

Sygdomshistorie
Lidelsen følger ofte efter et overforbrug eller en overfølsomhed overfor lokal steroid/hormon creme. Huden kan forekomme normal eller irriteret og rødlig med tegn på en betændelsestilstand. Ved at få foretaget en biopsi kan man finde ud af, at huden er modtagelig og tynd som tegn på brug af steroid-creme. Ved Lichen Sclerosis er forløbet langvarigt (flere år), men de fleste bliver bedre efter behandling.

Behandling
Patienter med udtalt, tynd eller revnet vulva væv kan muligvis mærke en forbedring ved brug af Østrogen vaginal creme, som skal bruges sparsomt. Det er nødvendigt at foretage en biopsi for at fastlægge, hvilken type af Vulva Dermatoses, der er tale om.

kilde: www.vulvodyni.dk

Cyklisk Vulvovaginitis

Cyklisk Vulvovaginitis (CV) er sandsynligvis den mest udbredte form for vulvodyni. Smerten i skedeindgangen er typisk cyklisk og er således særlig slem lige før og under menstruationen. Det er ligeledes kendetegnende for CV, at smerten bliver forværret efter – og i særdeleshed dagen efter – samleje. CV diagnostiseres bl.a. ved, at man selv holder nøje øje med og noterer symptomernes cyklus. Det vil sige, at man holder øje med, hvornår smerten henholdsvis forværres og eventuelt forsvinder. Disse observationer foreligges lægen, der ligeledes foretager en podning for svamp. Det er ikke sikkert, at podningen er positiv, men følger smerterne det ovennævnte cykliske mønster, kan det alligevel anbefales, at en behandling for CV forsøges.

Sygdomshistorie
CV menes at skyldes overfølsomhed over for det, man anser for normal svampekultur. Når lægen poder efter svamp hos kvinder med vulvodyni, er det derfor ikke sikkert, at der kan findes mikrobiologisk bevis på svamp.

Behandling
CV kan behandles med salver, der normalt bruges til at bekæmpe skedesvamp. Det er vigtigt, at salverne anvendes over et længere tidsrum, end man normalt anbefaler. Salven påsmøres med nøjagtighed på de smerteramte områder to gange dagligt, indtil smerten enten bliver tålelig eller forsvinder. Man har ligeledes behandlet CV med Diflucan (150 mg.), der tages i pilleform en gang om ugen i to måneder og herefter en gang hver anden uge i to måneder. Den medicinske behandling kan kombineres med en diæt, der er fattig på sukker (lægen vil kunne instruere nøjere om en sådan diæt). I USA har nogle læger endvidere behandlet CV med borsyre i stikpilleform. Stikpillerne tages to gange dagligt i ca. fire uger og derefter en gang dagligt i ca. fem dage under menstruationen. Behandlingen fortsættes herefter med samme forløb i tre måneder. Borsyre i stikpilleform kan irritere vævet i skeden, og det kan derfor være nødvendigt at supplere behandlingen med Lanolin eller E-vitaminolie, som kan beskytte vævet mod den værste irritation.

kilde: www.vulvodyni.dk

Vulvar Vestibulitis Syndrom

Vulvar Vestibulitis Syndrom (VVS) er kendetegnet ved, at smerten kan lokaliseres til præcist afgrænsede områder i slimhinden i skedeindgangen. Smerten opstår hovedsagligt ved samleje, ved brug af tampon, eller hvis man på anden vis udsætter områderne for tryk eller friktion. Der er som regel intet unormalt at oberservere, dog kan der i nogle tilfælde forekomme en svag rødmen i skedeindgangen. For at afgøre om der er tale om VVS skal lægen foretage en undersøgelse, hvor der trykkes let i afgrænsede områder i skedeindgangen med en bomuldsvatpind. Fremkalder trykkene en stærk smerte og en rødmen i området er prøven “positiv”. Hvis smerten formindskes markant ved påføring af Xylocaine, en bedøvende creme, indikerer det endvidere, at der er tale om VVS.

Sygdomshistorie
Man ved ikke, hvorfor kvinder rammes af VVS. Nogle tilfælde kan være fremprovokeret af tilbagevendende svamp i skeden, men man mistænker også overfølsomhed over for kemikalier og andre stoffer, kraftig laserbehandling i området, allergireaktioner på medicin (herunder penicilin) for at kunne fremkalde VVS-symptomer. Andre studier antyder, at VVS er forbundet med HPV-virus/kønsvorter (for at HPV-virus kan konstateres kræves biopsiprøve af vævet i skeden). Undersøgelser af vævet i skedeindgangen fra kvinder med VVS-symptomer har i nogle tilfælde vist kronisk betændte infiltrater i det overfladiske cellelag.

Behandling
VVS er umiddelbart kompliceret at behandle, men der findes en række forskellige længevarende behandlinger, der i mere eller mindre grad har hjulpet kvinder med VVS. Der findes således både eksempler på kvinder, der har fået det markant bedre såvel som kvinder, der er blevet totalt symptomfrie som følge af behandling. VVS er bl.a. blevet behandlet med østrogencreme. Cremen påføres to gange om dagen i fire til otte uger eller længere (mængden af creme, der skal påføres pr. gang, er på størrelse med en ært). Man har desuden behandlet en række kvinder med VVS med gentagne indsprøjtninger af stoffet Inteferon i de smerteramte områder. Hvis tilfældet af VVS er særligt alvorligt og invaliderende i hverdagen, kan man foretage en operation, der kaldes en Vestibulectomi. Operationen går i grove træk ud på, at man helt eller delvist fjerner den nederste del af slimhinden i skeden, hvor smerten er lokaliseret, hvorefter man trækker slimhinden længere oppe i skeden ned over det område, hvor der er fjernet slimhinde og syr den fast. Der findes forskellige måder at udføre operationen på. I nogle tilfælde skal man i fuld narkose og kan forvente en længerevarende restitutionsperiode, mens andre operationer udføres under lokalbedøvning. Der findes såvel positive såvel som mindre positive meldinger om operationernes resultater. Her i Danmark foretages operationen bl.a. af Knud Damsgaard (Holbæk Centralsygehus, Gynækologisk afdeling) samt på Herlev Sygehus, Gynækologisk afdeling.

For kortvarig lindring af smerterne kan man anvende tidligere nævnte lokalbedøvende creme Xylocaine (Lidocaine 2% eller 4%), der påføres de smerteramte områder i skeden efter behov.

kilde: www.vulvodyni.dk

Hvad er vulvodyni?

Hvad er vulvodyni?
Udtrykket bruges som en fælles betegnelse for en særlig gruppe smertetilstande. Smerterne er lokaliseret til slimhinden i kvindens ydre kønsorganer, især i området mellem kønslæberne og skedeindgangen.

Hvorfor får man vulvodyni?
For at sige det meget kort: Man ved endnu ikke, hvordan vulvodyni opstår. Men trods denne manglende viden om årsagen har man i hvert fald gjort sig mange tanker om, hvad der kan være baggrunden, og hvad der kan udløse vulvodyni.Det kan være:

Svamp
Vulvodyni ikke har noget direkte med skedesvamp og svamp i skridtet at gøre. Det er dog velkendt, at mange kvinder med vulvodyni tidligere har været plaget af og måske stadig kæmper med tilbagevendende svampeangreb. Der har også været talt om, at gentagne kure med lokalt virkende svampemidler kan udløse eller forværre sygdommen.

Mikroorganismer
Også andre mikroorganismer har været i søgelyset så som herpes, kønsvorter og bakterier af forskellig art. Nogen sikker sammenhæng har man dog aldrig fundet. Men her taler man igen om, at de behandlinger som anvendes på længere sigt kan give symptomer, der ligner vulvodyni.

Hormoner
Hormontilskud og herunder p-piller nævnes også som mulig årsag til vulvodyni, uden at der dog er fundet beviser for det. At undlade at bruge p-piller for at undgå vulvodyni, anser jeg for at være helt urimeligt og forkert.

Lokal irritation
Lokal irritation som følge af overdreven brug af salver, cremer, uendelige afvaskninger og frotteringer, stærkt klorvand og lokalirriterende behandlinger af udslæt og lignende, kan sikkert medvirke til at opretholde vulvodyni-symptomer.

Muskelspændinger
Muskelspændinger i bækkenbunden kan i sin mest udtalte form vise sig som skedekrampe (vaginisme). Skedekrampe kan have mange årsager, men denne tilstand kan måske enten være årsag til eller en følge af vulvodyni-smerten.

Psykologiske faktorer
Endelig er det muligt, at såkaldte psykosomatiske forhold spiller en medvirkende rolle for udvikling af vulvodyni. Altså en slags belastningstilstand, som udløser eller forværrer de karakteristiske symptomer på vulvodyni. Sådanne belastninger af fysisk, psykisk eller arbejdsmæssig karakter kan sætte spor og give symptomer mange forskellige steder i kroppen: ondt i maven, blødningsforstyrrelser, hovedpine, uregelmæssig afføring for eksempel. Det kommer an på, hvor man har sit ‘ømme punkt’, som altså i situationen belastes og giver sig til kende.

Undersøgelser har dog ikke kunnet påvise, at kvinder med vulvodyni adskiller sig medicinsk, psykologisk eller seksuelt fra andre kvinder. Der er dog visse fællestræk, som kan genkendes hos mange unge kvinder med vulvodyni-symptomer. Det er, at de måske stiller store krav til sig selv og deres krop. Krav de er meget bevidste om, og som kan føre til at hele livsførelsen rettes mod de ubehagelige symptomer, som altså ikke kan fortrænges. Det forstærkes af en angst for ikke at kunne slå til eller blot at komme til at fungere ‘normalt’ i dagligdagen, seksuelt og – på længere sigt – i forhold til graviditet og fødsel. Ensomhedsfølelse og fornemmelse af manglende accept af tilstanden i de nære omgivelser kan virke forstærkende.

Hvordan føles vulvodyni?
Vulvodyni føles som en intens brændende, sviende fornemmelse i hele området eller et mindre nøje afgrænset parti af slimhinden lige ved skedeindgangen. Det kan føles som knive, der stikker, eller ild der brænder. Der kan opstå fornemmelse af ruhed og tørhed. Kløe, hævelse og rødme kan følge med. Nogle har også symptomer med svie ved urinrøret som ved blærebetændelse, andre mærker det helt omme ved endetarmsåbningen.

Nogle kvinder mærker det konstant – dag og nat. Andre kvinder mærker kun vulvodynien en gang imellem, uden at der behøver at være et bestemt mønster eller forklaring på det.

Den mindste berøring giver ubehag og smerte. Stramme trusser eller trussebind kan være umulige at bruge. Selv på en gåtur kan det mærkes, og det kan være helt umuligt at cykle. Forsøg på at bruge tamponer udløser også ubehagelige fornemmelser. Og hvad der kan være endnu værre: samleje giver hos mange kvinder med vulvodyni så stærke smerter, at det kan være helt umuligt at dyrke sex.

Hvor hyppigt forekommer vulvodyni?
Man har kaldt vulvodyni for ‘den skjulte smerte’. Det kan der være flere årsager til. Almindelig blufærdighed gør, at mange prøver at bide smerten i sig. Og hvis andre så endelig bliver præsenteret for problemet, kan det være svært for dem at forstå det. Måske især for manden eller kæresten, fordi smerten ved sex bliver misforstået som manglende lyst. Ens egen læge vil nok være forstående, men megen hjælp til at komme af med vulvodynien er der ikke altid at hente.

Det er anslået, at omkring 15 procent af alle kvinder i 20-30 års alderen, der opsøger gynækologer, lider af vulvodyni i større eller mindre grad. Måske er det flere. Der er formentlig mange tusinde danske kvinder, der har lidelsen. Det kan måske være en trøst om end ikke en hjælp at vide, at man ikke er alene.

Det er ofte kvinder, som endnu ikke har født, der plages af vulvodyni. Men også senere i livet kan der opstå symptomer, for eksempel omkring overgangsalderen.

Hvordan stiller lægen diagnosen?
Det kan være utrolig svært at stille diagnosen vulvodyni. Symptomerne, som den enkelte kvinde beskriver dem, giver et væsentligt fingerpeg. Den gynækologiske undersøgelse eventuelt ledsaget af en kolposkopi. Det er en kikkertundersøgelse, hvor slimhinden studeres i stor forstørrelse. Det svære er imidlertid, at der ofte slet ikke er noget at se ved undersøgelsen.

For nogle år siden blev der opstillet nogle kriterier for diagnosen vulvodyni.
Det er:

* Rødmende irritation af slimhinden i vulva i varierende grad. Denne rødme kan være vekslende i vulvaområdet – måske hesteskoformet bagtil ved skedeindgangen eller helt fortil.
* Dertil kommer en karakteristisk intens følsomhed overfor tryk, ofte et ganske bestemt sted eller et begrænset område af slimhinden.
* Endelig kommer så den ubehagelige smerte ved forsøg på samleje, indføring af tampon, finger eller instrumenter. Smerten skal have stået på i mindst seks måneder.

Hvordan behandles vulvodyni?
Der findes desværre ingen kur eller behandling, som kan fjerne vulvodyni. Tilstanden kan begynde snigende eller måske første gang opleves i forbindelse med samleje, som ellers tidligere er foregået uden vanskeligheder. Tilstanden kan dog også fortage sig lige så stille igen efter måneder eller – i værste fald – efter adskillige år.
På nuværende tidspunkt behandles vulvodyni med:

* Lokalbehandlinger af den ene eller anden art har i mange tilfælde være nyttesløse eller måske forværrende på symptomerne. Beskyttende, neutral creme efter lægens anvisning kan måske virke lindrende.
* Kirurgisk behandling med fjernelse af den ømfindtlige slimhinde kan forsøges i helt specielle tilfælde. Erfaringerne er få, men der er læger – også i Danmark – som angiver gode resultater med fjernelse af den ømfindtlige slimhinde.
* Noget af det vigtigste er nok at finde en person – en læge måske – som er parat til at tage tilstandens ulidelighed seriøst og give støtte i bestræbelserne på at få det bedre. Men det allervigtigste er måske sammen med den pågældende person at finde veje og midler til at give de ømfindtlige og smertevoldende slimhinder fuldstændig fred for en tid. At opbygge en tro på og glæde over at det går bedre, som tiden går og ikke modsat. At have mulighed for at vende tilbage med symptomerne, hvis de dukker op igen og blive forstået og støttet.

Ovenstående oplysninger er fra artiklen: Vulvodyni -smerter i underlivet af speciallæge Erik Fangel Poulsen. Artikelen kan ses på: www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/vulvodyni.htm