- Vulva-klinikken, Holbæk Sygehus. Behandling af kvinder med vulvodyni eller andre smerter ved skedeindgangen. Telefon: 59 48 42 86. Henvisning fra egen læge.
- Arresødal Privathospital i Frederiksværk. Telefon: 47 78 19 00. Se mere på www.arresoedal.dk
- Gynækologisk Klinik i Rungsted ved gynækolog Christine Felding. Telefon: 48 17 62 50. Se mere på www.felding.dk
- Gynækologisk Sundhedscenter i Skodsborg ved gynækolog Christine Felding. Telefon: 48 17 62 50. Se mere på www.felding.dk
- På hospitalerne i Aalborg, Århus, Kolding, Holbæk, Randers, Bispebjerg og Herlev behandles vulvodyni.
- Psykolog Nina Christansen: GLIMT – for kvinder med vulvodyni. Støtte- og rådgivningstilbud med mulighed for få individuelle samtaler og for deltagelse i gruppeforløb med fokus på at håndtere smerten og bearbejde de mange følelsesmæssige reaktioner (tristhed, skam, skyld, frustration osv.) der typisk følger i kølvandet af langvarig/kronisk smerte. www.glimt.nu
Alternativt kan man forsøge sig med akupunktur, fysioterapi eller kostomlægning:
- Laserklinikken, Aage Winther. Telefon: 70 25 12 05. Se mere på www.laserklinikken.dk. Laserbehandlingen går ind og genopbygger huden.
- Akupunktur, Helle Ella. Telefon: 32 57 58 89. Se mere på www.amoxa.com. Helle Ella har speciale i kvinder. Akupunktur kan hjælpe din krop med at rette op på de ubalancer, der højst sandsynligt er i kroppen, når den er syg.
- Fysioterapi, Birthe Bonde. Telefon: 35 38 34 65. Se mere på www.gynopsklinikken.dk. Birthe Bonde har i mange år arbejdet med vulvodyni og kan hjælpe med øvelser, der styrker underlivet.
- National Vulvodynia Association på www.nva.org. Amerikansk forening for kvinder, der lider af vulvodyni. Her kan du finde informationer om sygdommen og læse om erfaringer med lidelsen i USA.
Vi vil bestræbe os på senere også at kunne navngive psykologer og sexologer, der har kendskab til underlivssygdomme og de særlige problemer, der er relateret til lige netop denne type lidelse.
Har du forslag/erfaringer, så skriv til os på: underlivetssmerte@gmail.com
/Redaktionen
Mit navn er Helene Braun jeg er Speciale sygeplejerske i gynækologi og sexolog. Jeg arbejder med Knud Damsgaard i Vulvaklinikken på Holbæk sygehus og på Arresødal i Frederiksværk hvor vi undersøger og behandler kvinder der har lidelser i området omkring skedeindgangen, bla lichen sclerosus og Vulvodyni (vestibulodyni).
Jeg har erfaret at mange kvinder der pga deres årelange søgen efter diagnose og behandling bliver psykisk påvirket. For et er sikkert, noget er galt og det ved kun den som mærker en svien og brændende fornemmelse ved skedens indgang ved forsøg på samleje eller som har en konstant kløe.
Det påvirker selvfølgelig lysten, sexlivet,parforholdet selvværet og det er meget forståeligt.
Vi anbefaler siden til vores patienter og jeg vil
gerne rose jer for jeres initiativ med hjemmesiden hvor de kvinder der har lyst kan dele deres erfaringer og forhåbentlig få større forståelse og accept af deres lidelse/sygdom.
Helene
Kære LS medsøstre
Jeg vil lige her også gøre opmærksom på, at vi er ca 25 LS piger i en gruppe, som jævnligt mailer sammen. Vi har afholdt to frokostmøder, hvor der har været 10 hver gang. Det er vældig fint og godt at få snakket med andre, som præcis ved hvordan det er at have LS, hvordan det påvirker ens liv på alle måder. For nogle er dette forum første gang de rigtig får sat ord på, og hører deres egne tanker fra andre.
Skulle du have LS og har lyst til at deltage kan du skrive på lichensclerosus@ofir.dk
Du er også velkommen til at skrive, hvis du blot trænger til at dele dine tanker….
Mange hilsner Anette
Vulvodyni er så forfærdeligt! Kender en der har det! Tror desværre at der er mange der ikke “tør” gå en til gynækolog og blive undersøgt, fordi det er en ubehagelig oplevelse, og så bider de længe bare smerten i sig. Fandt denne artikel med information om sygdomme samt adskillige link til mere info http://www.amine.dk/wellness/3423/c59259effd/smerter_i_underlivet.html?tx_ttnewsswords=gyn%E6kolog