Kommentarer til Underlivets smerte http://underlivetssmerte.wordpress.com Information om vulvodyni skrevet af kvinder til kvinder Tue, 21 Jul 2009 18:58:51 +0000 http://wordpress.com/ hourly 1 Kommentar til Kære medsøstre og andre interesserede af usredaktionen http://underlivetssmerte.wordpress.com/2008/09/13/k%c3%a6re-meds%c3%b8stre-og-andre-interesserede/#comment-52 usredaktionen Tue, 21 Jul 2009 18:58:51 +0000 http://underlivetssmerte.wordpress.com/?p=153#comment-52 Kære Anne Mette Tusind tak for dit lange fine brev. Tak fordi du deler dine oplevelser med os andre. Jeg tror snart vi på redaktionen bliver nødt til at invitere til "fest" bare for at møde andre i samme situation? jeg kan ikke rådgive dig fagligt, da jeg "bare" er en ramt patient selv, men dog kan jeg mærke en tydelig sammen hæng til sukker og hvidt brød. jeg klør helt vildt efterfølgende. Sex er ikke muligt at gennemføre endnu, men lysten er der heldigvis. Hvad med at prøve dildoer i forskellige størrelser hvis du ikke er så meget for "one noght stands" ...jeg synes nu det lyder meget frækt!!! ellers. hi hi. Jeg vil henvise dig til at læse under "hvordan behandler man for volvudyni øverst på første side eller tving din læge til at henvise dig til Holbæk sygehus. de varmeste hilsner redaktionen, Camilla Kære Anne Mette
Tusind tak for dit lange fine brev. Tak fordi du deler dine oplevelser med os andre. Jeg tror snart vi på redaktionen bliver nødt til at invitere til “fest” bare for at møde andre i samme situation? jeg kan ikke rådgive dig fagligt, da jeg “bare” er en ramt patient selv, men dog kan jeg mærke en tydelig sammen hæng til sukker og hvidt brød. jeg klør helt vildt efterfølgende. Sex er ikke muligt at gennemføre endnu, men lysten er der heldigvis. Hvad med at prøve dildoer i forskellige størrelser hvis du ikke er så meget for “one noght stands” …jeg synes nu det lyder meget frækt!!! ellers. hi hi.
Jeg vil henvise dig til at læse under “hvordan behandler man for volvudyni øverst på første side eller tving din læge til at henvise dig til Holbæk sygehus.
de varmeste hilsner
redaktionen, Camilla

]]> Kommentar til Kære medsøstre og andre interesserede af Anne Mette http://underlivetssmerte.wordpress.com/2008/09/13/k%c3%a6re-meds%c3%b8stre-og-andre-interesserede/#comment-51 Anne Mette Tue, 21 Jul 2009 16:06:00 +0000 http://underlivetssmerte.wordpress.com/?p=153#comment-51 Hej igen Ang. sukkertrang og hyonotisør, så kan jeg lige komme med et dejligt nemt alternativ. Hvis man går til en akupunktør, kan man så sat et par "sukkernåle" i. Det gør ikke ondt. Det giver bare en underlig kliklyd. De sidder nemlig i ørene og bliver skudt i. Det har intet at gøre med en almindelig akupunkturnål, som er lang og super tynd. De her er under ½cm lange og bliver skudt i på et milisekundt, hvor man bare hører et klik. Derefter lader man dem sidde og når de har haft sin virkning hopper de selv ud af øret, da kroppen så frastøder dem. De er vildt smarter og virker super godt mod sukker (og myggestik). Faktisk virker de lidt for godt - min mor brugte dem mod sukkertrang og pluslig var der heller ingen sukker i huset til os andre, da hun købte ind :P Prøv det! Jeg lover det ikke gør ondt eller er skræmmende, da jeg selv har udpræget nåleangst. Stort sukkerfrit knus Anne Mette Hej igen

Ang. sukkertrang og hyonotisør, så kan jeg lige komme med et dejligt nemt alternativ. Hvis man går til en akupunktør, kan man så sat et par “sukkernåle” i. Det gør ikke ondt. Det giver bare en underlig kliklyd. De sidder nemlig i ørene og bliver skudt i. Det har intet at gøre med en almindelig akupunkturnål, som er lang og super tynd. De her er under ½cm lange og bliver skudt i på et milisekundt, hvor man bare hører et klik. Derefter lader man dem sidde og når de har haft sin virkning hopper de selv ud af øret, da kroppen så frastøder dem.

De er vildt smarter og virker super godt mod sukker (og myggestik). Faktisk virker de lidt for godt – min mor brugte dem mod sukkertrang og pluslig var der heller ingen sukker i huset til os andre, da hun købte ind :P
Prøv det! Jeg lover det ikke gør ondt eller er skræmmende, da jeg selv har udpræget nåleangst.

Stort sukkerfrit knus Anne Mette

]]> Kommentar til Kære medsøstre og andre interesserede af Anne Mette http://underlivetssmerte.wordpress.com/2008/09/13/k%c3%a6re-meds%c3%b8stre-og-andre-interesserede/#comment-50 Anne Mette Tue, 21 Jul 2009 14:24:05 +0000 http://underlivetssmerte.wordpress.com/?p=153#comment-50 Hej alle sammen Hvor er det både fantastisk og forfærdeligt at hører, at I alle sammen har været igennem samme helvede som jeg selv stadig gennemlever. Jeg er 22år og har været syg i 4 år og man skulle tro jeg derfor var langt i processen. Men desværre er jeg end ikke så langt, som at være nået frem til en diagnose. Faktisk har jeg end ikke fundet en læge, som helt vil tage det seriøst eller foreløbig forsøger at gøre noget ved det. Indlægget her bliver langt kan I nok regne ud, for jeg har prøvet en del og så alligevel ikke. Så der er ligeledes langt igen, men jeg håber I vil læse det til ende og komme med respons på hvad som helst. For det første er jeg ikke selv sikker på, om det er vulvodyni jeg lider af, derfor vil jeg starte med at beskrive symptomerne. Først havde jeg svamp flere gange og de første gange gik det væk ved at tage en alm. Endags-canesten-pille. Men de efterfølgende gange tog det flere måneder og til sidst gik ”det” aldrig væk. Det var altid uudholdeligt pinefyldt ved samleje, hvor jeg oftest endte med at stå ude under bruseren og forsøge at dulme smerten med koldt vand. Det føles under sex mest meget varmt og brændende, men smerten er værst efter, hvor det føltes som en blanding af skærende knive, paper cut, glas og en ætsende svie. Det gjorde naturligvis ekstra ondt efter hans orgasme og kontakten med sperm, mens selve agten var nogenlunde udholdelig – dog med delvist sammenbidte tænder. Derudover kløede og mest sved det også i hverdagene uden noget egentligt mønster. I starten, hvor jeg troede det var svamp var det generelt til at bide i sig og en konstant kløe. Derefter udviklede det sig til konstant svie og stor smerte ved sammenleje. Herefter kom der dog nogle perioder – først bare på et par dage og senere på måneder – hvor jeg var nogenlunde eller helt smertefri og glad. Glæden løftede humøret og gav ny lyst til sex, for så bare at vende det hele på hovedet, da smerten med det samme kom tilbage med fornyet styrke. Efter et halvt år gik forholdet i stykker og det er nu 3½år siden jeg har turet tro på kærlighed, haft sex, flirtet seriøst og generelt set turet to på en fremtid med mand og børn. Siden da er jeg naturligvis holdt op med at tage p-piller og mit underliv har haft 100% ro hvad angår seksuelaktivitet. Jeg har derudover været (ja nu har jeg lyst til at skrive ”udsat for”) gennem en masse behandlinger. Desværre fastholdt i alt 3 alm. Praktiserende læger i min hjemby, at det måtte være svamp og behandlede mig adskillige gange med samme præparater mod svamp – creme, stikpiller, alm. piller – hver gang fik jeg det på en måde værre. Især stikpillerne gjorde at min udflåd forøgedes og ændrede sig til en klistret væske, som hver morgen var tørret ind på skamlæberne og på inderlårene – forestil jer indtørret sukkervand/tynd glasur, som på den ene side nærmest krystalliserer, når det tørre helt og gør området endnu mere smerte fuldt og modtageligt for revner og ellers klistrer når det er flydende. Det var skrækkeligt at vågne op til. Derudover undgik jeg i to måneder fuldstændig sukker, men her blev mine smerter meget værre og da jeg en dag var i biffen og tillod mig selv noget slik, blev det straks meget bedre. Og jeg droppede derfor sukkerkuren. Jeg var naturligvis blevet tjekket for de almindelige kønssygdomme og for livmorhalskræft. Uden resultat. Alle undersøgelser har generelt givet utrolig flotte tal, som indikerer at jeg skulle være tip top sund, men det er jeg jo bare ikke nederst nede. På privathospitalet Mølholm var det eneste de kunne måle, at der var galt endda at jeg blot havde forhøjet mælkesyretal, som jo ikke var så underligt, da mine læger nærmest dopede mig med mælkesyrerstilpiller. Og de konstaterede med det samme ved en ph-test og gynækologisk undersøgelse, at der IKKE var tale om svamp. Jeg var rasende og lykkelig på en gang. Rasende, da jeg på daværende tidspunkt havde gået 1½ år med konstante smerter, endeløse nederlag ved lægerne, som alle jokede med sygdommen – formentligt for at opmuntre mig, men I kan forestille jer hvor ked af det jeg var, da INGEN tog det seriøst. Nu var her en, som tog det seriøst og endelig kom med en anden diagnose end svamp, som jeg hele tiden havde tigget alle tre læger om. (Jeg har selvfølgelig glemt at sige, at jeg var på privathospital, da lægerne nægtede at give mig nogen form for henvisning til specialister, da alle var fast besluttede på at det ”bare var svamp”) Jeg var ikke kun lykkelig for at have fundet forståelse og respekt, men også fordi de troede de kunne kurerer det. Derfor gav de mig en speciel antibiotika til vaginale sygdomme, som jeg skulle sluge som piller i 10 dage. Jeg troede mareridtet var forbi. Desværre hjalp antibiotikaene ikke og Mølholm meddelte at de ikke kunne hjælpe mig mere. De udstyrede mig dog med en jordnøddeolie, som hjalp med at tage smerterne i hverdagen. Jordnøddeolie fra et hvert almindeligt apotek kan varmt anbefales. Det smører fantastisk godt og holder sig fugtig længe. Det er ikke smertelindrende, men det at skamlæberne er smurte, gør at man ikke mærker friktionen mod trusser eller når man går. Så det var da en lille optur for humøret. Desværre havde både lægerne og gynækologen på Mølholm nu meldt, at de ikke kunne hjælpe mig og siden sad jeg fast i hjælpeløshed og uvidenhed i 1½ år, hvorefter min mor skældte sin læge ud og hun gik ENDELIG med til at give mig en henvisning til speciallægen Anette Peen i Århus. (Her kunne jeg skrive et hel indlæg mere om, hvor svært det er at være ung, når man ønsker at blive taget seriøst på det her område og hvor dårlig behandling man kan få, men det må vente – jeg var kun 18, da jeg blev syg) Argumentet for endelig at give mig den længe ønskede henvisning skyldes, at hun i min journal kunne se, at jeg selv havde betalt for den dyre behandling på privathospitalet: ”Når du er villig til det, må det være et seriøst problem”… jeg var chokeret over at det var hendes udmelding og det var det der skulle til, for at blive taget seriøst – det er bare ikke okay! Jeg var så ved Anette (som er super sød og forstående) her i slutningen af december, hvor de foretog 4 blodprøver for at teste stofskifte, kolesteroltal, antal røde blodlegemer m.m., samt urinprøver og ultralydsscanning. Alt gav dog flotte sunde resultater og jeg blev igen sendt videre uden nogen kurs at følge. Nu fører jeg kalender over smerterne, som jeg i det sidste år kun har mærket af og til. Jeg er holdt hel op med at bruge olie og lever et dejligt liv – singleliv. Smerterne viser sig mest omkring menstruation og derfor mistænker det for at være Cyklisk Vulvovaginitis, men da jeg ikke mener at kunne se, at området er ekstra rødt og det desuden kan berøres uden smerte i smertefri perioder, er jeg i tvivl. Jeg kan dog ikke længere huske, hvilken farve det burde have, som mange af jer nok heller ikke kan, ligesom ”normal udflåd” efterhånden bare danner en stor række af spørgsmålstegn ved mig. Den slags er fortid, uvidenheden er nutid og så håber jeg at kærlighed igen kan blive en fremtid. For alle jer, som endnu har konstante stærke smerter må spørge sig selv, hvorfor jeg så ikke bare er rask… jeg er vel nærmest rask. Jeg er selv i tvivl… Anette synes også jeg synes ’lege rask’, for at få humøret op. Men den eneste måde jeg kan se, at jeg kan tjekke, om jeg er rask, er at have et one-night-stand. Det er for det første ikke min stil generelt og nu må jeg da sige, at jeg misunder dem, som kan. Men jeg kan slet ikke få mig selv til det, for jeg ligger så mange følelser i den slags, at det så endda bare ville være endnu mere forfærdeligt, hvis smerterne så bare er der som et brag. Det jeg allerhelst vil, er først og fremmest at vide, hvad jeg fejler - for smerten er der jo stadig selvom det er små mængder – inden jeg ”leger rask”. Hjemmesiden her er derfor en kæmpe opløftning og alle vil skrive alt hvad de ved eller ikke ved, så vi ikke kun kan hjælpe hinanden, men også bare føle med hinanden og ikke føle os alene. Og selv mens jeg skriver dette føler jeg mig dog lidt alene, for jeg misunder stadig dem, som tydeligt kan skrive, hvad de fejler og håber også snart, at jeg kan det. Knus og kram Anne Mette, Aalborg Selvfølgelig glemte jeg lidt fakta, som også spiller mit et puds. Generelt undgår jeg tætsiddende bukser og trusser og nylonstrømper og går kun i dumme bomulds-momor-trusser, bruger ikke nogen sæbe forneden og forsøger at gøre alt hvad lægerne har sagt. MEN da jeg skulle tage dykkerkursus, begyndte jeg at svømme i svømmehallen. Det gør jeg stadig og det irriterer slet ikke mit underliv – tvært imod er det jo blevet bedre siden jeg begyndte på det. Måske er det et tilfælde, at det netop blev bedre, da jeg begyndte at svømme. Men ifølge lægerne skulle det jo blive værre af både chlor og det våde tætsiddende kunststoft-badetøj. Da jeg var i Thailand boede vi nærmest i poolen 5 timer hver dag i 1½ måned og her var jeg fuldstændig smertefri. Nogen forklaring på dette modstridende tilfælde? Hej alle sammen
Hvor er det både fantastisk og forfærdeligt at hører, at I alle sammen har været igennem samme helvede som jeg selv stadig gennemlever.
Jeg er 22år og har været syg i 4 år og man skulle tro jeg derfor var langt i processen. Men desværre er jeg end ikke så langt, som at være nået frem til en diagnose. Faktisk har jeg end ikke fundet en læge, som helt vil tage det seriøst eller foreløbig forsøger at gøre noget ved det. Indlægget her bliver langt kan I nok regne ud, for jeg har prøvet en del og så alligevel ikke. Så der er ligeledes langt igen, men jeg håber I vil læse det til ende og komme med respons på hvad som helst.
For det første er jeg ikke selv sikker på, om det er vulvodyni jeg lider af, derfor vil jeg starte med at beskrive symptomerne. Først havde jeg svamp flere gange og de første gange gik det væk ved at tage en alm. Endags-canesten-pille. Men de efterfølgende gange tog det flere måneder og til sidst gik ”det” aldrig væk. Det var altid uudholdeligt pinefyldt ved samleje, hvor jeg oftest endte med at stå ude under bruseren og forsøge at dulme smerten med koldt vand. Det føles under sex mest meget varmt og brændende, men smerten er værst efter, hvor det føltes som en blanding af skærende knive, paper cut, glas og en ætsende svie. Det gjorde naturligvis ekstra ondt efter hans orgasme og kontakten med sperm, mens selve agten var nogenlunde udholdelig – dog med delvist sammenbidte tænder.
Derudover kløede og mest sved det også i hverdagene uden noget egentligt mønster. I starten, hvor jeg troede det var svamp var det generelt til at bide i sig og en konstant kløe. Derefter udviklede det sig til konstant svie og stor smerte ved sammenleje. Herefter kom der dog nogle perioder – først bare på et par dage og senere på måneder – hvor jeg var nogenlunde eller helt smertefri og glad. Glæden løftede humøret og gav ny lyst til sex, for så bare at vende det hele på hovedet, da smerten med det samme kom tilbage med fornyet styrke. Efter et halvt år gik forholdet i stykker og det er nu 3½år siden jeg har turet tro på kærlighed, haft sex, flirtet seriøst og generelt set turet to på en fremtid med mand og børn.
Siden da er jeg naturligvis holdt op med at tage p-piller og mit underliv har haft 100% ro hvad angår seksuelaktivitet. Jeg har derudover været (ja nu har jeg lyst til at skrive ”udsat for”) gennem en masse behandlinger. Desværre fastholdt i alt 3 alm. Praktiserende læger i min hjemby, at det måtte være svamp og behandlede mig adskillige gange med samme præparater mod svamp – creme, stikpiller, alm. piller – hver gang fik jeg det på en måde værre. Især stikpillerne gjorde at min udflåd forøgedes og ændrede sig til en klistret væske, som hver morgen var tørret ind på skamlæberne og på inderlårene – forestil jer indtørret sukkervand/tynd glasur, som på den ene side nærmest krystalliserer, når det tørre helt og gør området endnu mere smerte fuldt og modtageligt for revner og ellers klistrer når det er flydende. Det var skrækkeligt at vågne op til.
Derudover undgik jeg i to måneder fuldstændig sukker, men her blev mine smerter meget værre og da jeg en dag var i biffen og tillod mig selv noget slik, blev det straks meget bedre. Og jeg droppede derfor sukkerkuren.
Jeg var naturligvis blevet tjekket for de almindelige kønssygdomme og for livmorhalskræft. Uden resultat. Alle undersøgelser har generelt givet utrolig flotte tal, som indikerer at jeg skulle være tip top sund, men det er jeg jo bare ikke nederst nede. På privathospitalet Mølholm var det eneste de kunne måle, at der var galt endda at jeg blot havde forhøjet mælkesyretal, som jo ikke var så underligt, da mine læger nærmest dopede mig med mælkesyrerstilpiller. Og de konstaterede med det samme ved en ph-test og gynækologisk undersøgelse, at der IKKE var tale om svamp.
Jeg var rasende og lykkelig på en gang. Rasende, da jeg på daværende tidspunkt havde gået 1½ år med konstante smerter, endeløse nederlag ved lægerne, som alle jokede med sygdommen – formentligt for at opmuntre mig, men I kan forestille jer hvor ked af det jeg var, da INGEN tog det seriøst. Nu var her en, som tog det seriøst og endelig kom med en anden diagnose end svamp, som jeg hele tiden havde tigget alle tre læger om.
(Jeg har selvfølgelig glemt at sige, at jeg var på privathospital, da lægerne nægtede at give mig nogen form for henvisning til specialister, da alle var fast besluttede på at det ”bare var svamp”)
Jeg var ikke kun lykkelig for at have fundet forståelse og respekt, men også fordi de troede de kunne kurerer det. Derfor gav de mig en speciel antibiotika til vaginale sygdomme, som jeg skulle sluge som piller i 10 dage. Jeg troede mareridtet var forbi. Desværre hjalp antibiotikaene ikke og Mølholm meddelte at de ikke kunne hjælpe mig mere. De udstyrede mig dog med en jordnøddeolie, som hjalp med at tage smerterne i hverdagen.
Jordnøddeolie fra et hvert almindeligt apotek kan varmt anbefales. Det smører fantastisk godt og holder sig fugtig længe. Det er ikke smertelindrende, men det at skamlæberne er smurte, gør at man ikke mærker friktionen mod trusser eller når man går. Så det var da en lille optur for humøret.
Desværre havde både lægerne og gynækologen på Mølholm nu meldt, at de ikke kunne hjælpe mig og siden sad jeg fast i hjælpeløshed og uvidenhed i 1½ år, hvorefter min mor skældte sin læge ud og hun gik ENDELIG med til at give mig en henvisning til speciallægen Anette Peen i Århus. (Her kunne jeg skrive et hel indlæg mere om, hvor svært det er at være ung, når man ønsker at blive taget seriøst på det her område og hvor dårlig behandling man kan få, men det må vente – jeg var kun 18, da jeg blev syg)
Argumentet for endelig at give mig den længe ønskede henvisning skyldes, at hun i min journal kunne se, at jeg selv havde betalt for den dyre behandling på privathospitalet: ”Når du er villig til det, må det være et seriøst problem”… jeg var chokeret over at det var hendes udmelding og det var det der skulle til, for at blive taget seriøst – det er bare ikke okay!
Jeg var så ved Anette (som er super sød og forstående) her i slutningen af december, hvor de foretog 4 blodprøver for at teste stofskifte, kolesteroltal, antal røde blodlegemer m.m., samt urinprøver og ultralydsscanning. Alt gav dog flotte sunde resultater og jeg blev igen sendt videre uden nogen kurs at følge.
Nu fører jeg kalender over smerterne, som jeg i det sidste år kun har mærket af og til. Jeg er holdt hel op med at bruge olie og lever et dejligt liv – singleliv. Smerterne viser sig mest omkring menstruation og derfor mistænker det for at være Cyklisk Vulvovaginitis, men da jeg ikke mener at kunne se, at området er ekstra rødt og det desuden kan berøres uden smerte i smertefri perioder, er jeg i tvivl. Jeg kan dog ikke længere huske, hvilken farve det burde have, som mange af jer nok heller ikke kan, ligesom ”normal udflåd” efterhånden bare danner en stor række af spørgsmålstegn ved mig. Den slags er fortid, uvidenheden er nutid og så håber jeg at kærlighed igen kan blive en fremtid.
For alle jer, som endnu har konstante stærke smerter må spørge sig selv, hvorfor jeg så ikke bare er rask… jeg er vel nærmest rask.
Jeg er selv i tvivl… Anette synes også jeg synes ’lege rask’, for at få humøret op. Men den eneste måde jeg kan se, at jeg kan tjekke, om jeg er rask, er at have et one-night-stand. Det er for det første ikke min stil generelt og nu må jeg da sige, at jeg misunder dem, som kan. Men jeg kan slet ikke få mig selv til det, for jeg ligger så mange følelser i den slags, at det så endda bare ville være endnu mere forfærdeligt, hvis smerterne så bare er der som et brag.
Det jeg allerhelst vil, er først og fremmest at vide, hvad jeg fejler – for smerten er der jo stadig selvom det er små mængder – inden jeg ”leger rask”. Hjemmesiden her er derfor en kæmpe opløftning og alle vil skrive alt hvad de ved eller ikke ved, så vi ikke kun kan hjælpe hinanden, men også bare føle med hinanden og ikke føle os alene. Og selv mens jeg skriver dette føler jeg mig dog lidt alene, for jeg misunder stadig dem, som tydeligt kan skrive, hvad de fejler og håber også snart, at jeg kan det.

Knus og kram Anne Mette, Aalborg

Selvfølgelig glemte jeg lidt fakta, som også spiller mit et puds. Generelt undgår jeg tætsiddende bukser og trusser og nylonstrømper og går kun i dumme bomulds-momor-trusser, bruger ikke nogen sæbe forneden og forsøger at gøre alt hvad lægerne har sagt. MEN da jeg skulle tage dykkerkursus, begyndte jeg at svømme i svømmehallen. Det gør jeg stadig og det irriterer slet ikke mit underliv – tvært imod er det jo blevet bedre siden jeg begyndte på det. Måske er det et tilfælde, at det netop blev bedre, da jeg begyndte at svømme. Men ifølge lægerne skulle det jo blive værre af både chlor og det våde tætsiddende kunststoft-badetøj. Da jeg var i Thailand boede vi nærmest i poolen 5 timer hver dag i 1½ måned og her var jeg fuldstændig smertefri. Nogen forklaring på dette modstridende tilfælde?

]]> Kommentar til Flere behandler vulvodyni af Maria Jacobsen http://underlivetssmerte.wordpress.com/2008/07/21/flere-behandler-vulvodyni/#comment-48 Maria Jacobsen Fri, 15 May 2009 20:50:09 +0000 http://underlivetssmerte.wordpress.com/?p=44#comment-48 Jeg er blevet kureret for vulvodyni! - Det føles helt vildt at sige det, da jeg ofte før har haft perioder, hvor det er gået ok. Men nu har jeg intet mærket i et halvt år og har et helt normalt sexliv igen. Her er min historie: Der gik mange år inden jeg endelig, i 2008, fik diagnosen vulvodyni. Set i bakspejlet har jeg nok haft vulvodyni siden min seksuelle debut som 16-årig (jeg er 28 nu). I hvert fald har jeg, indtil nu, aldrig oplevet smertefri sex. Jeg fik fjernet min jomfuhinde operativt som 17-årig, og efter dette blev det rigtigt slemt. Jeg begyndte på det, som mange af jer sikkert har oplevet - at blive kastet rundt mellem læger, gynækologer, hudlæger, og jeg overvejede også kraftit psykologhjælp, da flere af de professionelle, jeg kom hos insinuerede, at det måtte være noget, jeg bildte mig ind, da de jo intet kunne påvise. Som 18-årig blev jeg endda henvist til fysioterapeut for at få bækkenbundsøvelser. Jeg er i dag selv uddannet fysioterapeut og kan nu se, at det har været en håbløs opgave for den stakkels fys dengang. Jeg havde den samme kæreste i fire år fra jeg var 22 til 26. Han var utroligt forstående og gjorde virkelig sit til, at vulvodynien skulle fylde så lidt som muligt i vores parforhold. Alligevel var det et kæmpe problem, da jeg til sidst slet ikke havde lyst til sex og ikke kunne finde ud af at tackle det ordentligt. Dette var nu bare en af grundene til at forholdet ikke holdt. Jeg havde frygtelige smerter i flere år - jeg kunne ikke have stramme bukser på, cykle, sidde på hårde stole, det gjorde ondt, når jeg skulle tørre mig efter toiletbesøg osv., og sygdommen fyldte helt utroligt meget - især inden jeg havde fået diagnosen. Endelig blev jeg henvist til Lægernes hus i Morten Børupsgade i Århus. Her blev jeg langt om længe taget alvorligt og hørte ordet vulvodyni første gang. Gynækologen henviste mig til vulvodyniklinikken på Skejby Sygehus. Det store minus var dog, at der var 14 mdr.'s ventetid, hvilket jeg mener er fuldstændigt uacceptabelt. Det er netop derfor, jeg skriver dette indlæg. For behandlingen var håndkøbsmedicin! Jeg havde min aftale på klinikken d. 9. april 2008, og denne dag ændrede mit liv (det lyder måske drastisk, men når man lever med daglige smerter og samtidig gang på gang får at vide, at man ikke kan blive hjulpet, er det en ufattelig lettelse at få en diagnose, behandlingsmuligheder, samt at få forståelse fra professionelle for, hvor smertefuldt det er). Jeg gjorde som følger: Indkøbes: Xylocain 5 % salve (50,- på apoteket i håndkøb) Xylocain 2 % gel Klorfrit vat (apoteket) Calendula zinkcreme fra Weleda (ca. 80,- i helsekostforretninger) Hver aften inden jeg skulle i seng smurte jeg et tyndt lag zinksalve på vulva, så formede jeg en kugle af vat på størrelse med en 2-krone, smurte (MEGET) Xylocain 5 % salve på og placerede det på vulva, hvorefter jeg tog underbukserne på og gik i seng. Af og til fik jeg en lille allergisk reaktion overfor 5 % (føltes som svamp) og måtte i en uges tid gå over til 2 %. Det vigtige er dog ALDRIG at springe over! Jeg fik at vide, at det nok ville hjælpe i løbet af to måneder, men jeg bedøvede det ufortrødent i 8 måneder - giv ikke op!!! Desuden hjælper det ufatteligt meget at smøre det på inden samleje før man er ordentligt kureret, da man så bedre kan holde til det. Vær dog opmærksom på, at det kan være en fordel at bruge kondom, da det bedøver penis, og det er mænd som regel ikke så pjattede med :-) Jeg holdt desuden også to måneders pause fra sex i starten af behandlingsperioden. Derudover fik jeg at vide, at det er vigtigt at bruge tampon i stedet for bind. (brug evt. bedøvende creme inden den stikkes op), og det er meget vigtigt, at man overhovedet ikke bruger sæbe i området - heller ikke intimsæbe. Området renser sig selv. Nøgleordet i dette er TÅLMODIGHED. Stop ikke med behandlingen før du er rask! Jeg bedøvede det dagligt i 9 måneder inden jeg blev rask. Tro mig, det virker! Den bedøvende creme sørger for at de blottede nerveender igen bliver indkapslede og derfor ikke er hypersensitive. I dag er jeg sammen med manden i mit liv! Og vores sexliv er helt normalt - uden smerter! Jeg bedøver det ikke længere... :-) Tro på det - det går væk! Med venlig hilsen Maria, Århus Jeg er blevet kureret for vulvodyni!

- Det føles helt vildt at sige det, da jeg ofte før har haft perioder, hvor det er gået ok. Men nu har jeg intet mærket i et halvt år og har et helt normalt sexliv igen.

Her er min historie:
Der gik mange år inden jeg endelig, i 2008, fik diagnosen vulvodyni. Set i bakspejlet har jeg nok haft vulvodyni siden min seksuelle debut som 16-årig (jeg er 28 nu). I hvert fald har jeg, indtil nu, aldrig oplevet smertefri sex. Jeg fik fjernet min jomfuhinde operativt som 17-årig, og efter dette blev det rigtigt slemt. Jeg begyndte på det, som mange af jer sikkert har oplevet – at blive kastet rundt mellem læger, gynækologer, hudlæger, og jeg overvejede også kraftit psykologhjælp, da flere af de professionelle, jeg kom hos insinuerede, at det måtte være noget, jeg bildte mig ind, da de jo intet kunne påvise. Som 18-årig blev jeg endda henvist til fysioterapeut for at få bækkenbundsøvelser. Jeg er i dag selv uddannet fysioterapeut og kan nu se, at det har været en håbløs opgave for den stakkels fys dengang.
Jeg havde den samme kæreste i fire år fra jeg var 22 til 26. Han var utroligt forstående og gjorde virkelig sit til, at vulvodynien skulle fylde så lidt som muligt i vores parforhold. Alligevel var det et kæmpe problem, da jeg til sidst slet ikke havde lyst til sex og ikke kunne finde ud af at tackle det ordentligt. Dette var nu bare en af grundene til at forholdet ikke holdt.
Jeg havde frygtelige smerter i flere år – jeg kunne ikke have stramme bukser på, cykle, sidde på hårde stole, det gjorde ondt, når jeg skulle tørre mig efter toiletbesøg osv., og sygdommen fyldte helt utroligt meget – især inden jeg havde fået diagnosen. Endelig blev jeg henvist til Lægernes hus i Morten Børupsgade i Århus. Her blev jeg langt om længe taget alvorligt og hørte ordet vulvodyni første gang. Gynækologen henviste mig til vulvodyniklinikken på Skejby Sygehus. Det store minus var dog, at der var 14 mdr.’s ventetid, hvilket jeg mener er fuldstændigt uacceptabelt. Det er netop derfor, jeg skriver dette indlæg. For behandlingen var håndkøbsmedicin! Jeg havde min aftale på klinikken d. 9. april 2008, og denne dag ændrede mit liv (det lyder måske drastisk, men når man lever med daglige smerter og samtidig gang på gang får at vide, at man ikke kan blive hjulpet, er det en ufattelig lettelse at få en diagnose, behandlingsmuligheder, samt at få forståelse fra professionelle for, hvor smertefuldt det er).
Jeg gjorde som følger:
Indkøbes:
Xylocain 5 % salve (50,- på apoteket i håndkøb)
Xylocain 2 % gel
Klorfrit vat (apoteket)
Calendula zinkcreme fra Weleda (ca. 80,- i helsekostforretninger)

Hver aften inden jeg skulle i seng smurte jeg et tyndt lag zinksalve på vulva, så formede jeg en kugle af vat på størrelse med en 2-krone, smurte (MEGET) Xylocain 5 % salve på og placerede det på vulva, hvorefter jeg tog underbukserne på og gik i seng. Af og til fik jeg en lille allergisk reaktion overfor 5 % (føltes som svamp) og måtte i en uges tid gå over til 2 %. Det vigtige er dog ALDRIG at springe over! Jeg fik at vide, at det nok ville hjælpe i løbet af to måneder, men jeg bedøvede det ufortrødent i 8 måneder – giv ikke op!!! Desuden hjælper det ufatteligt meget at smøre det på inden samleje før man er ordentligt kureret, da man så bedre kan holde til det. Vær dog opmærksom på, at det kan være en fordel at bruge kondom, da det bedøver penis, og det er mænd som regel ikke så pjattede med :-) Jeg holdt desuden også to måneders pause fra sex i starten af behandlingsperioden. Derudover fik jeg at vide, at det er vigtigt at bruge tampon i stedet for bind. (brug evt. bedøvende creme inden den stikkes op), og det er meget vigtigt, at man overhovedet ikke bruger sæbe i området – heller ikke intimsæbe. Området renser sig selv.
Nøgleordet i dette er TÅLMODIGHED. Stop ikke med behandlingen før du er rask! Jeg bedøvede det dagligt i 9 måneder inden jeg blev rask. Tro mig, det virker! Den bedøvende creme sørger for at de blottede nerveender igen bliver indkapslede og derfor ikke er hypersensitive.
I dag er jeg sammen med manden i mit liv! Og vores sexliv er helt normalt – uden smerter! Jeg bedøver det ikke længere… :-)
Tro på det – det går væk!
Med venlig hilsen
Maria, Århus

]]> Kommentar til Kommer snart med mere nyt af Anne http://underlivetssmerte.wordpress.com/2008/11/17/nyt-navn/#comment-47 Anne Tue, 12 May 2009 07:39:21 +0000 http://underlivetssmerte.wordpress.com/?p=163#comment-47 Hej Er lige stødt på denne side, som er kommet til siden jeg for 4 år siden fik konstateret vulvodyni. Rigtig dejligt endeligt at kunne snakke med andre om denne tabubelagte og forfærdelige sygdom. Jeg ønsker bare at dele min historie med nogen, så her kommer den. Jeg fik som sagt konstateret sygdommen for ca 4 år siden efter et svampeangreb og efterfølgende behandling. Så var den der bare fra den ene dag til den anden. Jeg kunne da lige akkurat have sex, men det gjorde ofte utrolig ondt og var ærlig talt mest noget der skulle overstås. Efter ca 1½ år fødte jeg et barn, og da gik sygdommen helt amok. Bare det at gå på toilettet gjorde frygteligt ondt, og jeg var ved at gå helt ned med flaget. Fik taget en biopsi på Rigshospitalet og fik diagnosen plasmacellevulvitis. Og hvad er det? Tja, hvis man søger på nettet kan man finde 5 linier på en norsk hjemmeside, og det er det. Jeg blev henvist til den førende hudlæge i landet, som startede med at sige til mig, at det kunne han ikke hjælpe mig med. Fik to forskellige cremer, der ikke hjalp. Og så var der ikke mere at gøre. Da jeg holdt op med at amme efter 9 måneder, forbedredes min sygdom heldigvis lidt. Igen kunne jeg have sex, men det var ikke særlig morsomt. Men over det sidste halvandet år(min søn er nu 2½ år) er der sket nogle rigtig positive ændringer for mig, som jeg håber andre måske kan få glæde af. Jeg fik en hormonspiral(havde ellers prøvet almindelig spiral og p-piller), og den gjorde noget ved mine slimhinder. Men det vigtigste var at jeg gik på en radikal kur uden nogen former for mælk, sukker og gluten og kunstige ting. Samtidig tog jeg en homøopatisk udrensningskur. Var på kostomlægningen 2 måneder(den er svær at holde) og troede egentlig ikke det hjalp, men i månederne efter, begyndte der at ske noget. Jeg fik færre smerter og kunne med et spejl se, at området dernede, der ellers havde været mørkerødt og violet, havde fået en normal lyserød farve igen. Efter et lille års tid med langsom bedring, tog jeg samme kur igen i 2 måneder, og har afsluttet den for et par måneder siden. Jeg vil i alt dette indskyde, at jeg har mange psykiske problemer og lider voldsomt af angst hver dag. Og jeg har helt bevidst i det sidste år arbejdet med min lyst til sex, og jeg er sikker på det også har hjulpet. Nu står jeg her efter 4 år og kan oftest have sex med kun minimale smerter - jeg har faktisk kun ondt der hvor biopsien i sin tid blev taget! Og nu oplever jeg, at jeg også kan have lyst til sex igen. Jeg troede aldrig det ville nå dertil. Jeg er overbevist om, at sygdommen skyldes forskellige ubalancer i kroppen, fysiske som psykiske. I mit tilfælde hjalp udrensning og radikal kostomlægning meget, men man skal være tålmodig. Helingen skete for mig over flere år. Jeg håber at du derude kan bruge min historie til noget. Jeg har selv i flere år endevendt internettet for hjælp og støtte. Jeg ønsker alle andre med sygdommen det bedste for fremtiden. Skriv endelig, hvis I har spørgsmål eller kommentarer. Mange hilsner fra Anne Hej

Er lige stødt på denne side, som er kommet til siden jeg for 4 år siden fik konstateret vulvodyni. Rigtig dejligt endeligt at kunne snakke med andre om denne tabubelagte og forfærdelige sygdom. Jeg ønsker bare at dele min historie med nogen, så her kommer den.
Jeg fik som sagt konstateret sygdommen for ca 4 år siden efter et svampeangreb og efterfølgende behandling. Så var den der bare fra den ene dag til den anden. Jeg kunne da lige akkurat have sex, men det gjorde ofte utrolig ondt og var ærlig talt mest noget der skulle overstås. Efter ca 1½ år fødte jeg et barn, og da gik sygdommen helt amok. Bare det at gå på toilettet gjorde frygteligt ondt, og jeg var ved at gå helt ned med flaget. Fik taget en biopsi på Rigshospitalet og fik diagnosen plasmacellevulvitis. Og hvad er det? Tja, hvis man søger på nettet kan man finde 5 linier på en norsk hjemmeside, og det er det. Jeg blev henvist til den førende hudlæge i landet, som startede med at sige til mig, at det kunne han ikke hjælpe mig med. Fik to forskellige cremer, der ikke hjalp. Og så var der ikke mere at gøre.
Da jeg holdt op med at amme efter 9 måneder, forbedredes min sygdom heldigvis lidt. Igen kunne jeg have sex, men det var ikke særlig morsomt. Men over det sidste halvandet år(min søn er nu 2½ år) er der sket nogle rigtig positive ændringer for mig, som jeg håber andre måske kan få glæde af. Jeg fik en hormonspiral(havde ellers prøvet almindelig spiral og p-piller), og den gjorde noget ved mine slimhinder. Men det vigtigste var at jeg gik på en radikal kur uden nogen former for mælk, sukker og gluten og kunstige ting. Samtidig tog jeg en homøopatisk udrensningskur. Var på kostomlægningen 2 måneder(den er svær at holde) og troede egentlig ikke det hjalp, men i månederne efter, begyndte der at ske noget. Jeg fik færre smerter og kunne med et spejl se, at området dernede, der ellers havde været mørkerødt og violet, havde fået en normal lyserød farve igen. Efter et lille års tid med langsom bedring, tog jeg samme kur igen i 2 måneder, og har afsluttet den for et par måneder siden.
Jeg vil i alt dette indskyde, at jeg har mange psykiske problemer og lider voldsomt af angst hver dag. Og jeg har helt bevidst i det sidste år arbejdet med min lyst til sex, og jeg er sikker på det også har hjulpet.
Nu står jeg her efter 4 år og kan oftest have sex med kun minimale smerter – jeg har faktisk kun ondt der hvor biopsien i sin tid blev taget! Og nu oplever jeg, at jeg også kan have lyst til sex igen. Jeg troede aldrig det ville nå dertil. Jeg er overbevist om, at sygdommen skyldes forskellige ubalancer i kroppen, fysiske som psykiske. I mit tilfælde hjalp udrensning og radikal kostomlægning meget, men man skal være tålmodig. Helingen skete for mig over flere år.
Jeg håber at du derude kan bruge min historie til noget. Jeg har selv i flere år endevendt internettet for hjælp og støtte.

Jeg ønsker alle andre med sygdommen det bedste for fremtiden.

Skriv endelig, hvis I har spørgsmål eller kommentarer.

Mange hilsner fra Anne

]]> Kommentar til “Jeg får laserbehandling mod Lichen Sclerosus” af Helle http://underlivetssmerte.wordpress.com/2008/08/28/laserbehandling-mod-lichen-sclerosus/#comment-46 Helle Mon, 11 May 2009 10:30:18 +0000 http://underlivetssmerte.wordpress.com/?p=147#comment-46 Der er rigtig meget man selv kan gøre... også for slimhinderne i underlivet. Ofte har der været svamp enten i underlivet og/eller tarmsystemet som kan være baggrunden for denne lidelse. Der er alternativer til medicin som kan kurere det helt. Bedste hilsner alternativ-behandler Der er rigtig meget man selv kan gøre… også for slimhinderne i underlivet.
Ofte har der været svamp enten i underlivet og/eller tarmsystemet som kan være baggrunden for denne lidelse.
Der er alternativer til medicin som kan kurere det helt.

Bedste hilsner
alternativ-behandler

]]> Kommentar til Hvor behandles der for vulvodyni? af marianne http://underlivetssmerte.wordpress.com/hvor-behandles-der-for-vulvodyni/#comment-43 marianne Wed, 15 Apr 2009 15:03:44 +0000 http://underlivetssmerte.wordpress.com/?page_id=55#comment-43 Vulvodyni er så forfærdeligt! Kender en der har det! Tror desværre at der er mange der ikke "tør" gå en til gynækolog og blive undersøgt, fordi det er en ubehagelig oplevelse, og så bider de længe bare smerten i sig. Fandt denne artikel med information om sygdomme samt adskillige link til mere info http://www.amine.dk/wellness/3423/c59259effd/smerter_i_underlivet.html?tx_ttnews[swords]=gyn%E6kolog Vulvodyni er så forfærdeligt! Kender en der har det! Tror desværre at der er mange der ikke “tør” gå en til gynækolog og blive undersøgt, fordi det er en ubehagelig oplevelse, og så bider de længe bare smerten i sig. Fandt denne artikel med information om sygdomme samt adskillige link til mere info http://www.amine.dk/wellness/3423/c59259effd/smerter_i_underlivet.html?tx_ttnewsswords=gyn%E6kolog

]]> Kommentar til Kommer snart med mere nyt af Tine http://underlivetssmerte.wordpress.com/2008/11/17/nyt-navn/#comment-40 Tine Thu, 26 Mar 2009 10:56:08 +0000 http://underlivetssmerte.wordpress.com/?p=163#comment-40 Hej Thomas. Måske er det et banalt råd... for I har måske allerede været den vej omkring... men kunne I foreløbig have sex, der ikke involverer indtrængen i skeden? (forudsat at det ikke også giver smerter selvfølgelig) Fx blid oral sex og ja... vil ikke gå yderligere i detaljer, men tænker at der er måder at have sex på, der ikke involverer skeden. Hvis din kone slet ikke ønsker at nærmest tænke på sex, hvilket kan være forståeligt efter hvad hun har gået og stadig går igennem, kan det også være at det første skridt er at vende hovedet til at tænke på sex igen ved at tænke på tidligere positive erfaringer i detaljer, og måske ved at I kan tale om positive ting ved sex. Mvh Tine Hej Thomas.

Måske er det et banalt råd… for I har måske allerede været den vej omkring… men kunne I foreløbig have sex, der ikke involverer indtrængen i skeden? (forudsat at det ikke også giver smerter selvfølgelig) Fx blid oral sex og ja… vil ikke gå yderligere i detaljer, men tænker at der er måder at have sex på, der ikke involverer skeden.

Hvis din kone slet ikke ønsker at nærmest tænke på sex, hvilket kan være forståeligt efter hvad hun har gået og stadig går igennem, kan det også være at det første skridt er at vende hovedet til at tænke på sex igen ved at tænke på tidligere positive erfaringer i detaljer, og måske ved at I kan tale om positive ting ved sex.

Mvh Tine

]]> Kommentar til Kommer snart med mere nyt af Athene Damsted http://underlivetssmerte.wordpress.com/2008/11/17/nyt-navn/#comment-37 Athene Damsted Tue, 24 Mar 2009 22:54:38 +0000 http://underlivetssmerte.wordpress.com/?p=163#comment-37 Hej. Jeg har selv v, og har været hele systemet igennem. Med hensyn til behandling har jeg været igennem følgende (eller læst om, og overvejet) -Binyrebarkhormoncreme. Blev ordineret af min gynækolog, og behandlingen varede en måned. -Xylocaincreme. Også ordineret af gynækologen, men kan købet i håndkøb. Det er samme slags salve der bruges ved fx. myggestik eller andre lokale smerter på huden (det er lokalbedøvende) tror tanken bag er at bedøve området så meget, at visse af nerveenderne "går i stykker", nu hvor problemet med v netop er at der er for mange uindkapslede nerveender end der burde være, og området derfor er hyper overfølsomt. -Antioxidanter. Dette er kosttilslud og en generel kostomlægning. Der er så vidt jeg ved set eksempler på, at en sådan diæt kan hjælpe. -Akupunktur. Jeg har selv været i kontakt med Aalborg akupunkturklinik der ville have startet et forsøg for et par år siden, med akupunktur mod v. Desværre var der ingen forsøgspersoner, og han henviser nu til at man søger egen akupunkturklinik og forsøger sig ad. P-pille-stop. Jeg havde brugt p-piller i nogle år da jeg fik v, og fik da jeg blev "opgivet" af min gynækolog det råd, at stoppe med dem. Det priser jeg mig lykkelig for i dag, for det er dette der har gjort mig nogenlunde rask siden. Bruger din kæreste derfor p-piller, så få hende til at stoppe, det kan gøre underværker! I øvrigt, fantastisk af dig at du tager et initiativ, det er netop den slags støtte der er nødvendig i en sådan situation. V er en fysisk sygdom, men har enorme psykiske følger, såsom der er blevet nævnt, et direkte tab af lysten til sex, samt mindreværd og mange tanker om "hvorfor lige mig?!" Men med tid, behandling og god støtte, skal jeres forhold nok overleve indtil hun er blevet rask :) Hej.
Jeg har selv v, og har været hele systemet igennem.
Med hensyn til behandling har jeg været igennem følgende (eller læst om, og overvejet)

-Binyrebarkhormoncreme. Blev ordineret af min gynækolog, og behandlingen varede en måned.

-Xylocaincreme. Også ordineret af gynækologen, men kan købet i håndkøb. Det er samme slags salve der bruges ved fx. myggestik eller andre lokale smerter på huden (det er lokalbedøvende) tror tanken bag er at bedøve området så meget, at visse af nerveenderne “går i stykker”, nu hvor problemet med v netop er at der er for mange uindkapslede nerveender end der burde være, og området derfor er hyper overfølsomt.

-Antioxidanter. Dette er kosttilslud og en generel kostomlægning. Der er så vidt jeg ved set eksempler på, at en sådan diæt kan hjælpe.

-Akupunktur. Jeg har selv været i kontakt med Aalborg akupunkturklinik der ville have startet et forsøg for et par år siden, med akupunktur mod v. Desværre var der ingen forsøgspersoner, og han henviser nu til at man søger egen akupunkturklinik og forsøger sig ad.

P-pille-stop. Jeg havde brugt p-piller i nogle år da jeg fik v, og fik da jeg blev “opgivet” af min gynækolog det råd, at stoppe med dem. Det priser jeg mig lykkelig for i dag, for det er dette der har gjort mig nogenlunde rask siden.
Bruger din kæreste derfor p-piller, så få hende til at stoppe, det kan gøre underværker!

I øvrigt, fantastisk af dig at du tager et initiativ, det er netop den slags støtte der er nødvendig i en sådan situation. V er en fysisk sygdom, men har enorme psykiske følger, såsom der er blevet nævnt, et direkte tab af lysten til sex, samt mindreværd og mange tanker om “hvorfor lige mig?!”
Men med tid, behandling og god støtte, skal jeres forhold nok overleve indtil hun er blevet rask :)

]]> Kommentar til Kommer snart med mere nyt af usredaktionen http://underlivetssmerte.wordpress.com/2008/11/17/nyt-navn/#comment-30 usredaktionen Mon, 09 Feb 2009 20:19:53 +0000 http://underlivetssmerte.wordpress.com/?p=163#comment-30 Kære despeate mand. Hvor er det dejligt at du skriver... det er der ikke mange mænd der gør. Det er så dejligt at der er initiativ fra dig for jeres skyld. Jeg er en del af redaktionen og denne hjemmeside er startet fordi jeg selv har Lichen Schlerosus.... jeg har haft rigtig mange smerter og revner og jeg ved ikke hvad. jeg mistede helt lysten til sex. Jeg tog sagen i egen hånd og ville finde ud af, hvad der måtte være galt inde i min krop, siden at den reagerede sådan. Jeg tror meget på naturmedicin og har taget dråber for fordøjelse, immunforsvaret og psyken. Da min er en autoimmun sygdom, så angriber forsvaret sig selv. Jeg holdt mig næsten væk fra sukker og hvidt brød, da det er det rene gift for slimhinder....og jeg har forsøgt at tabe mig og dyrke motion. Jeg har tabt 8 kg og kan have sex med min kæreste igen...vi har stort set ikke haft sex i 3 år.... måske hvad der kunne tælles på en hånd. Vi var ved par terapeut men synes ikke det hjalp. Jeg har gået til zoneterapibehandlinger for velværets skyld og det er super at gøre noget for sig selv, man føler sig bare så lidt som kvinde i den situation... jeg har det super i dag og føler næsten ikke at der er problemer.... håber du kan bruge nogle af ideerne til noget..... der er håb.... på denne side beskrier jeg hvilke dråber der kan anvendes, men husk, det er egen erfaring og ikke en læge der har sagt det til mig. Jeg har underskreet med kæreste og mor. vh CAmilla Kære despeate mand.

Hvor er det dejligt at du skriver… det er der ikke mange mænd der gør. Det er så dejligt at der er initiativ fra dig for jeres skyld. Jeg er en del af redaktionen og denne hjemmeside er startet fordi jeg selv har Lichen Schlerosus…. jeg har haft rigtig mange smerter og revner og jeg ved ikke hvad. jeg mistede helt lysten til sex. Jeg tog sagen i egen hånd og ville finde ud af, hvad der måtte være galt inde i min krop, siden at den reagerede sådan. Jeg tror meget på naturmedicin og har taget dråber for fordøjelse, immunforsvaret og psyken. Da min er en autoimmun sygdom, så angriber forsvaret sig selv. Jeg holdt mig næsten væk fra sukker og hvidt brød, da det er det rene gift for slimhinder….og jeg har forsøgt at tabe mig og dyrke motion. Jeg har tabt 8 kg og kan have sex med min kæreste igen…vi har stort set ikke haft sex i 3 år…. måske hvad der kunne tælles på en hånd. Vi var ved par terapeut men synes ikke det hjalp. Jeg har gået til zoneterapibehandlinger for velværets skyld og det er super at gøre noget for sig selv, man føler sig bare så lidt som kvinde i den situation…
jeg har det super i dag og føler næsten ikke at der er problemer…. håber du kan bruge nogle af ideerne til noget….. der er håb…. på denne side beskrier jeg hvilke dråber der kan anvendes, men husk, det er egen erfaring og ikke en læge der har sagt det til mig. Jeg har underskreet med kæreste og mor.
vh CAmilla

]]>