Vulvodyni skal indarbejdes i gynækologernes specialuddannelse og have en højere prioritet på landets sygehuse. Det skriver Sundhedsstyrelsen i sin specialeudmelding, hvor det anbefales, at indsatsen over for vulvodyni skal foretages på regionsniveau.
Vulvodyni er en fælles betegnelse for smertelidelser i området omkring skedeindgangen, som ikke har synlige symptomer, og som for de fleste patienter føles som en brændende eller svidende smerte. Lidelsen betyder, at det for de ramte kvinder er forbundet med stærke smerter at dyrke sex, gå med stramme bukser eller cykle en tur.
»Vi har valgt at inddrage vulvodyni i specialeudmeldingen nu, fordi der efterhånden er kommet gode resultater med behandlingen. Det har været diskuteret i mange år, og der har været forskellige meninger om, hvorvidt det overhovedet er en lidelse, og hvad den skyldes. Derfor er der også fortsat behov for videre udvikling. Vi skal sikre os mere viden om udredning og behandling af vulvodyni, så vi ved, hvad der skal til,« siger Lone de Neergaard, leder af Enhed for planlægning i Sundhedsstyrelsen.
Nu skal de fem regioner tage stilling til, hvordan og hvorvidt de vil tage opgaven med at behandle vulvodyni op, men Lone de Neergaard forventer, at de fleste regioner vil tilbyde behandling i fremtiden.
Den nye melding vækker glæde hos Knud Damsgaard, der er leder af landets hidtil eneste vulvaklinik på Holbæk Sygehus. Han har i flere år kæmpet for, at der blev oprettet flere offentlige klinikker til at behandle de anslået 60.000 danske kvinder, der lider af vulvodyni – men hidtil uden held.
» Vulvodyni er i den grad nedprioriteret på sygehusene, så det glæder mig meget, at Sundhedsstyrelsen er vågnet op og giver mig lidt støtte for en gangs skyld. Det er det, det hele går ud på – at få mere fokus på lidelsen,« siger han.
Ny privatklinik
I øjeblikket er der to et halvt års ventetid på behandling på Holbæk Sygehus, og for at aflaste klinikken og tilbyde kvinderne hurtigere behandling har Knud Damsgaard netop etableret den første private vulvaklinik på Arresødal Privathospital. Tidligere har han også i en periode drevet en vulvaklinik på Rigshospitalet.
»Toethalvt års ventetid kan vi ikke være bekendt. Når kvinderne skal vente så længe, betyder det, at de er vanskeligere at behandle. Erfaringer fra andre smerteklinikker viser, at hvis man har gået med smerter i meget lang tid, er de svære at få væk,« siger Knud Damsgaard.
Lone de Neergaard forventer, at det fremtidige fokus på vulvodyni kan føre til, at flere kvinder henvender sig til hospitalerne for at få behandling, og derfor er det svært at forudsige, hvordan ventetiderne vil forandre sig.
»Der kan ske to ting: Når flere sygehuse begynder at behandle for lidelsen, vil der komme kortere ventetid for kvinderne. Men den øgede opmærksomhed vil sandsynligvis også betyde, at flere kvinder vil henvende sig. Derfor vil man se både en lettelse ved, at man kan tilbyde patienterne behandling, men samtidig vil der være en stigning i antallet af tilfælde,» siger Lone de Neergaard.
Vulvodyni rammer oftest unge kvinder mellem 20 og 40, men er også almindeligt hos ældre.
Ifølge amerikanske undersøgelser, bl.a. offentliggjort i tidsskriftet The Lancet, får kvinder med vulvodyni oftere depression og har højere risiko for at begå selvmord end andre kvinder. Lidelsen kan også ødelægge parforholdet, fordi kvinderne er ude af stand til at have et normalt sexliv, fortæller Knud Damsgaard.
Skrevet af Sanne-Maria Bjerno Nielsen, Dagens Medicin
